Computerspil kan skabe arbejdspladser i Danmark

PRESSE: Elementer fra computerspil finder i stigende grad vej til andre industrier end underholdning. Det kan åbne for en ny type virksomheder og arbejdspladser i Danmark.

 

I dag har spiludviklernes måde at tænke på spredt sig og kan være selve eksistensgrundlaget for en virksomheds produkter. Især fremkomsten af tablets og mobiltelefoner har vænnet forbrugerne til spilelementer som allestedsnærværende i hverdagen.

»Spiludviklerne kommer i virkeligheden med nye spidskompetencer og specialisering. Det kan være med til at skabe nye sektorer og arbejdspladser i Danmark«

Derfor mener man hos Interactive Denmark, der arbejder med erhvervsudvikling i den danske spilbranche, at gamification er mere eller mindre udspillet. Spildesign og -teknikker er blevet et industrielt modent værktøj.

Dette er et uddrag af artikel om gamification og spildesign i Berlingske Business, mandag d. 20. april 2015.

»Stort set alle mennesker spiller i dag, og flere kommer til. Spilbranchen vokser, og med de nye medier og platforme giver det god mening, at vi begynder at skabe indhold, der måske er underholdende, men som også har en faglig dimension,« siger projektdirektør Jan Neiiendam fra Interactive Denmark.

Han fremhæver blandt andet de danske virksomheder DJEEO og Mark Film, der ved hjælp af spil og animation, øger motivationen for henholdsvis indlæring hos folkeskoleelever og genoptræning hos hoftepatienter.