Vokseværk i spilbranchen

Der er vokseværk i den danske spilbranche, og flere virksomheder efterspørger mere kvalificeret arbejdskraft. Interactive Denmark har i samarbejde med Copenhagen Capacity iværksat en international rekrutteringskampagne der skal  tiltrække internationale kapaciteter. 

 

Dette er et redigeret uddrag af Interactive Denmarks nyhedsbrev, maj 2016.

Den danske spilbranche i kraftig vækst
Den danske spilbranche er kommet i voksealderen, og antallet af virksomheder der efterspørger kvalificeret arbejdskraft er stigende. De seneste års positive udvikling i branchen betyder, at de danske spilproducenter i øjeblikket vokser og flere af de små og mellemstore virksomheder arbejder mere professionelt. De medarbejdere der primært bliver efterspurgt, er erfarne programmører og personer med indsigt i dataanalyse - og for at undgå en kamp om et begrænset antal danske talenter er det nu nødvendigt at vende blikket mod udlandet.

LÆS MERE: Gaming Talent Attraction Denmark

International rekrutteringskampagne
Derfor har Interactive Denmark i samarbejde med Copenhagen Capacity iværksat kampagnen Gaming Talent Attraction Denmark, der fremhæver de unikke muligheder der er i den danske spilbranche og på det danske arbejdsmarked generelt.

Kampagnen drives af Talent Attraction Denmark under Copenhagen Capacity, men formålet er at sætte fokus på spiludvikling på tværs af Danmark. Derfor inviterer Interactive Denmark spilvirksomheder på tværs af landets regioner til at være med i kampagnen. Vi ser tiltrækning af højt specialiseret arbejdskraft som en absolut nødvendighed for, at virksomhederne kan skabe endnu flere eksportindtægter og nye arbejdspladser.

Danske spilvirksomheder skaber nye arbejdspladser
En række virksomheder har allerede meldt sig på banen. Io-InteractiveHapti.coSYBO Games, MovieStarPlanetTactile Entertainment og Unity deltager i kampagnen, men flere andre virksomheder er konstant på udkig efter kvalificeret arbejdskraft. 

Kontakt os hvis du vil være med, eller vil vide mere om kampagnen. 

Læs hele nyhedsbrevet | Abonner på nyhedsbrevet