Vær med til at skabe vækst i digitale virksomheder

Interactive Denmark er netværk, viden og forretningsudvikling. For alle dem, hvor det digitale er det normale.

 

Vi tilbyder aktiviteter til både iværksættere og etablerede virksomheder. Hos Interactive Denmark har vi et unikt kendskab til den danske computerspilbranche og et bredt indblik i og viden om beslægtede digitale brancher, blandt andet producenter af digitale læremidler og og e-health-sektoren.

Interactive Denmark er en non-profit organisation, der arbejder med forretningsudvikling blandt spilvirksomheder og andre virksomheder der udvikler egne IP'er indenfor apps og anden interaktiv, læring, e-health eller film/animation/bøger. Vi samarbejder med en række virksomheder i og omkring  branchen, relevante institutioner og centrale organisationer.

1) Styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne (herunder virksomhedernes professionalisering og evne til at udvikle og beskytte nye produkter)

2) Øge adgangen til risikovillig kapital

3) Forbedre virksomhedernes adgang til det globale marked.

4) Støtte op om virksomhedernes strategiske brug af partnerskaber og netværk.

Hvordan kan vi sammen bidrage til udviklingen af den danske digitale branche, hvad enten det det gælder spil, skoler eller sundhedssektor? Hvis du har forslag, kommentarer eller bare vil vide mere om om Interactive Denmark, så ring eller skriv til os.

 

Interactive Denmark støttes økonomisk af midler fra Markedsmodningsfonden, Kbh Kommune, Region Hovedstaden, Region Nordjylland samt Region Midtjylland.